Hvem står bag Sayjes

SayJes har altid været os begge
Bag navnet står både historien, hverdagen og de mennesker, der har været med hele vejen.
Det er faktisk et spørgsmål, jeg har fået flere gange
Hvem er SayJes?
Efter et opslag på Facebook gik det op for mig, at mange kun kender en lille del af historien.
Nogle troede, at SayJes var Jes. Andre troede, at det var ham, der skrev historierne.
Og flere blev overraskede over, at det faktisk er mig, Jeanette, der sidder bag tastaturet.
Sandheden er, at SayJes altid har været os begge
Jes og jeg har arbejdet sammen siden 2003.
Gennem årene har vi drevet flere virksomheder sammen. Mange vil måske huske SayJes Motor eller 2 Hjuls Centeret.
Andre husker måske Odsherred Cykeludlejning, som vi byggede op sideløbende og drev gennem mange år.


Vi har altid haft forskellige roller
Mens Jes har brugt størstedelen af sit arbejdsliv på værkstedsgulvet med motorcykler, cykler og teknik, har jeg ofte været den, der stod for kunderne, hjemmesiden, webshoppen, markedsføringen, teksterne, pakkerne, bestillingerne og alt det, der skulle få hverdagen til at hænge sammen.
Vi har altid haft forskellige styrker.
Jes har været den, der kunne skille ting ad og samle dem igen.
Jeg har været den, der kunne skabe struktur, fortælle historien og få tingene til at spille sammen.
Da vi måtte vælge en ny retning
Da 2 Hjuls Centeret lukkede, fortsatte vi med webshop og Odsherred cykeludlejning.
Men efterhånden som Jes arbejdede mere og mere i Kalundborg, og jeg samtidig stod med både webshop, markedsføring og den daglige drift af cykeludlejningen, blev det tydeligt, at vi måtte vælge en retning.
Cykel webshoppen blev solgt. Motorcykel webshoppen blev lukket.Det gav plads til at fokusere på det der i dag er Sayjes. Hvis du er nysgerrig på, hvordan vi arbejder i dag kan du læse mere i indlægget sådan arbejder vi.
Og da det heller ikke lykkedes at finde den rette køber til Odsherred Cykeludlejning, sluttede det kapitel også.
Til gengæld gav det plads til noget andet
For i virkeligheden havde jeg arbejdet med hjemmesider, synlighed, SEO, sociale medier og online markedsføring for vores egne virksomheder.
Og det var den del, jeg havde lyst til at fordybe mig i.
Det er den del, SayJes arbejder med i dag.
Et lille netværk af specialister
Vi har ikke et stort kontor. Vi har ikke sælgere. Vi har ikke projektledere, mellemledere eller lange møderækker.
Jeg arbejder hjemmefra eller mødes med kunderne ude i virkeligheden.
Jes arbejder til daglig som instrument ingeniør i Kalundborg og bidrager med erfaring, sparring og de projekter, hvor hans tekniske baggrund giver værdi.
Når der skal programmeres, udvikles funktioner eller laves større tekniske løsninger, arbejder jeg sammen med Karsten, som sidder i Roskilde.
Han er den, der elsker kode, integrationer, plugins, systemer og alle de ting, som de fleste andre helst undgår.
Kort fortalt
Vi arbejder som et lille netværk af specialister under samme tag.
Ingen store armbevægelser.
Ingen smarte buzzwords.
Bare mennesker, der er gode til hver deres del af arbejdet.
Og uanset hvad vi laver, starter det som regel samme sted: Med mennesker.Del dette indlæg
Flere indlæg
Relaterede indlæg